IEC

INDOG ELITE CENTER (IEC) for dig der vil lidt mere.

Hvorfor, og hvordan blev IEC  til ?
Som meget ivrig og ambitiøs hundefører blev jeg træt af de lange vinterperioder uden regelmæssig god træning, og fik den ide at starte en lille træningshal udenfor Viborg, kaldet InDog Hallen.

Vi var ikke så mange i starten, men blev hurtigt så mange at hjulene lige nøjagtig kunne løbe rundt.
Vi fik indkøbt en masse lækkert udstyr, fik trænet en masse, og holdt nogle spændende kurser.

InDog Hallen kørte i grunden helt som den skulle, men lysten til noget større og bedre voksede. En stor drøm om et større sted begyndte at fylde mere og mere i mit hoved.
Et sted hvor alle discipliner kunne samles og træne samme tid.
Et sted hvor konkurrencer kunne afholdes på et super godt underlag, uden man skulle være bange for at ødelægge sine løbeøvelser pgr.a. brændte poter.
Et sted hvor kurser kunne afholdes med alt udstyr til alle discipliner.
Et sted hvor hundenørder mødes og deler hinandens erfaringer.
Et sted hvor man som konkurrenceudøver kunne få den forstyrrelses træning som er så vigtig og afgørende.
Et sted hvor undervisning og uddannelse indenfor ”hund” kunne afholdes.
Ja der er uendelig mange gode grunde til IEC er blevet til.

Hvorfor ikke give det et forsøg ? Hellere sidde bagefter og sige, jeg gav det et helhjertet forsøg, end sidde som gammel kone og fortryde man aldrig forfulgte sin store drøm.

Jagten gik ind på at finde en egnet hal. Svært det var det. Efter 1,5 års søgen og forhandlinger med flere forskellige udlejere, lykkedes det endelig at finde det helt perfekte sted.
En kæmpe hal med masser af ovenlys, som jeg i den grad havde savnet i den lille meget mørke hal, godt indeklima og fantastisk akustik. Loftet i IEC er med støjreducerende plader, hvilket gør det muligt at tale sammen trods gøende hunde i hallen, et kæmpe plus.
Udover den fine hal, havde vi tilmed mulighed for at leje en stor kontorbygning. Pludselig åbnede der sig nye muligheder. Tanken havde indtil nu kun handlet om en træningshal, men nu opstod der mulighed for mange flere spændende tiltag.
Kontorbygningen har fine lokaler som i dag står parat til at modtage enhver opgave i forhold til teoriundervisning i forbindelse med kurser, uddannelses forløb og lign.
IEC er istand til med disse fine faciliteter, at danne perfekte rammer omkring en hvilken som helst opgave indenfor kurser, uddannelse, konkurrencer, træf og træning.

Jo, drømmen har taget form og er blevet til meget mere end planen :-)
 
Hvordan fungerer det i IEC ?
Konceptet bunder primært i selvstændig træning.
Vores "røde" tæppebane, anvendes til lydighed, rally, dogdancing og ringtræning. Her er der ingen begrænsning på antal udøvere på banen.
Vores "grønne" kunstgræs bane anvendes til agility. Agility har sin egen booking model som du kan læse mere om på agility siden.
Udover medlemmers træning i Hallen, vil IEC danne rammen om mange forskellige kurser og konkurrencer som udbydes både til medlemmer og ikke medlemmer. IEC vil kunne lejes til hundearrangementer af både medlemmer og ikke medlemmer.
 
Som medlem i IEC kan man bruge alle faciliteter ligeså tosset man vil. Man behøver ikke kigge på klokken, og tænke på hvornår man skal være ude af banen. Man kan komme alle dage, hele dagen, så længe man orker, dog undtaget ved udlejning af Hallen.
Man kobles på en online kalender, hvor man booker sin egen træning. Her kan du se hvornår, og hvem der træner i hallen. På den måde kan man tilrettelægge sin træning under optimale forhold. Ønsker man fred og ro under træning, er der rig mulighed for at træne alene. Ønsker man forstyrrelser, eller gerne vil træne sammen med andre, er der også masser af mulighed for det.

IEC Hallen er inddelt i 2 baner, hvoraf den ene står med fuldt agility udstyr fast på banen. For agility folket betyder det at man slipper for kedelig slæben frem og tilbage med tungt udstyr.
Den anden bane står ryddet og klar til brug for lydighed, rally, dogdancing og ringtræning oa, ligeledes med fuldt udstyr.
 
Facebook
:
Det er en god idè at være på facebook hvis man vil være medlem i IEC, da vi bl.a. har en lukket gruppe for medlemmer hvor diverse info deles. 
I Indog Elite Center gruppen udbydes ofte kursustilbud til medlemmer, inden de udbydes til andre.

Innovation:
Konceptet i IEC handler i stor grad om udvikling og nytænkning indenfor hundetræning og tilbud.
Vi ser det som vores fornemste opgave at være først med nye ideer og tiltag, som gør vores viden, og muligheder endnu bedre.
Har du en idè, lytter vi gerne og tager en snak om det kan føres ud i livet i IEC.

Vi håber at se dig i IEC

Mvh
Miriam Søndergaard
IEC